onsdag den 1. december 2010

10 animerede kortfilm stadig med i kapløbet

Pixars Day & Night har stadig muligheden for at blive
nomineret i kategorien Bedste Animerede Kortfilm

AMPAS offentliggjorde i dag også en liste over hvilke 10 animerede kortfilm, der stadig har mulighed for at høste nomineringer i kategorien Bedste Animerede Kortfilm. Nogle af kortfilmene kan allerede nu ses på YouTube, så jeg har lagt nogle links ved dem der er mulige at se.

De 10 animerede kortfilm, der stadig kan blive nomineret i kategorien Bedste Animerede Kortfilm:

The Cow Who Wanted to Be a Hamburger
Day & Night
The Gruffalo
Let's Pollute
The Lost Thing
Madagascar, Carnet de Voyage
Sensology
The Silence Beneath the Bark
Urs

De mest bemærkelsesværdige er nok Coyote Falls og Day & Night fra de gigantiske produktionsselskaber Warner Bros. og Pixar. De fleste vil kunne genkende karakterene fra Coyote Falls - det er nemlig Grim E. Ulv og Hjulben, som man har kunne se i flere Looney Tunes-kortfilm gennem tiderne. Day & Night synes jeg er en elskelig lille film, som forhåbentlig kan snuppe en af de 5 pladser i feltet. Den blev vist i biograferne før Toy Story 3, så der er nok en del danskere der har set den i forvejen. Selvom det er et stort animationsselskab der står bag, er det dog ikke ens betydende med at en nominering venter forude. Sidste år havde Pixar en ligeså fin kortfilm (Partly Cloudy, som i biograferne kunne ses før Op), der blev forbigået. Vi må bare vente og se hvad juryen finder frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar