Den 30. januar 2011 uddeles årets SAG Awards. |
Screen Actors Guild (SAG) annoncerede i dag de nominerede til årets Screen Actors Guild Awards. SAG er det tætteste vi kommer på dem som afgør hvilke skuespillere der skal nomineres til en Oscar. Det er nemlig skuespillerne selv der har stemt. Hos SAG er der dog omkring 4000 skuespillere der bestemmer de nominerede, mens der blot er ca. 1000 skuespillere i AMPAS.
De største overraskelser er nok Hilary Swanks nominering i hovedrolle-kategorien, og John Hawkes' birolle-nominering for den lille indie-film Winter's Bone. Swank har ikke været nomineret ved nogle af de foregående prisuddelinger og syntes ellers ude af løbet, men nu får hun altså et stort skub i den rigtige retning med denne nominering. John Hawkes har modsat Swank ligget og luret i periferien, men havde ikke modtaget nogle nomineringer inden da.
Lesley Manville blev igen glemt, og Sony Picture Classics må snart tage drastiske midler i brug hvis hun skal ind i Oscar-varmen. Hvis de eksempelvis kører hende i stilling i birolle-kategorien istedet, højnes hendes chancer væsentligt. Her er den fulde liste over de nominerede:
BEDSTE ENSEMBLE (SKUESPIL)
Black Swan
The Fighter
The Kids Are All Right
The King's Speech
The Social Network
BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE
Annette Bening (The Kids Are All Right)
Nicole Kidman (Rabbit Hole)
Jennifer Lawrence (Winter's Bone)
Natalie Portman (Black Swan)
Hilary Swank (Conviction)
BEDSTE MANDLIGE HOVEDROLLE
Jeff Bridges (True Grit)
Robert Duvall (Get Low)
Jesse Eisenberg (The Social Network)
Colin Firth (The King's Speech)
James Franco (127 Hours)
BEDSTE MANDLIGE BIROLLE
Christian Bale (The Fighter)
John Hawkes (Winter's Bone)
Jeremy Renner (The Town)
Mark Ruffalo (The Kids Are All Right)
Geoffrey Rush (The King's Speech)
BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE
Amy Adams (The Fighter)
Helena Bonham Carter (The King's Speech)
Mila Kunis (Black Swan)
Melissa Leo (The Fighter)
Hailee Steinfeld (True Grit)
SAG Awards-uddelingen afholdes den 30. januar 2011.