torsdag den 15. december 2011

Overraskelser i Screen Actors Guilds nomineringer

Screen Actors Guild annoncerede i går
deres nomineringer for i år.
De første branche-nomineringer blev offentliggjort igår. Hidtil har vi kun haft anmelder-nomineringer at læne os opad, men igår annoncerede skuespillernes forbund, Screen Actors Guild, deres nomineringer. SAG-nomineringerne er nok den bedste rettesnor, når man skal forudsige hvilke skuespillere der bliver Oscar-nomineret.

Screen Actors Guild havde en del overraskelser i ærmet. En af de største må siges at være Demián Bichirs nominering i mændenes hovedrolle-kategori. Utroligt nok har han, med en ret lille film, formået at overstråle store skuespilnavne (Gary Oldman, Woody Harrelson, Michael Fassbender og Michael Shannon) og snuppe en nominering i deres sted. Det er også meget overraskende at Albert Brooks ikke blev nomineret for Bedste Mandlige Birolle. Han har vundet stort set alle anmelder-priser indtil nu, men blev alligevel forbigået af skuespillerne selv. Til gengæld blev Armie Hammers arbejde i J. Edgar hyldet istedet for, ligesom Jonah Hill også scorede en nominering for sin rolle i Moneyball. Ingen af de 2 har været særligt stærkt repræsenteret hos anmelderne, så det var også en lille overraskelse.
I kvindernes birolle-kategori høstede Melissa McCarthy en nominering for sin birolle i komedien Bridesmaids. Hendes buzz har været stigende på det sidste, men det er alligevel overraskende at hendes kollegaer har valgt at hædre hende i en ellers overfyldt kategori.


SCREEN ACTORS GUILD AWARDS-NOMINERINGERNE:

BEDSTE MANDLIGE HOVEDROLLE
Demián Bichir (A Better Life)
George Clooney (The Descendants)
Leonardo DiCaprio (J. Edgar)
Jean Dujardin (The Artist)
Brad Pitt (Moneyball)

BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE
Glenn Close (Albert Nobbs)
Viola Davis (The Help)
Meryl Streep (The Iron Lady)
Tilda Swinton (We Need To Talk About Kevin)
Michelle Williams (My Week with Marilyn)

BEDSTE MANDLIGE BIROLLE
Kenneth Branagh (My Week with Marilyn)
Armie Hammer (J. Edgar)
Jonah Hill (Moneyball)
Nick Nolte (Warrior)
Christopher Plummer (Beginners)

BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE
Bérénice Bejo (The Artist)
Jessica Chastain (The Help)
Melissa McCarthy (Bridesmaids)
Janet McTeer (Albert Nobbs)
Octavia Spencer (The Help)

BEDSTE ENSEMBLE (SKUESPIL)
The Artist
Bridesmaids
The Descendants
The Help
Midnight in Paris

Vinderne bliver udråbt den 29. januar 2012.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar