onsdag den 2. februar 2011

PORTRÆT: Emil Jannings


Navn:
Emil Jannings

Fødselsnavn: Theodor Friedrich Emil Janenz
Fødselsdato: 23. juli 1884 (Rorschach, Schweiz)
Død: 3. januar 1950 (Strobl, Østrig)
Højde: 183 cm

Jannings var en teatertrænet skuespiller i Tyskland, hvor han medvirkede i adskillige stumfilm. Det førte senere til en karriere i Hollywood. Hollywood-eventyret resulterede så i at han, som den første nogensinde, vandt en Oscar for Bedste Mandlige Hovedrolle i The Way of All Flesh og The Last Command i 1929 (hans 2 debutfilm i USA). I førstnævnte spillede han en forført bankmand og familiefar, mens han spillede en aristokratisk general i The Last Command.
Da talefilm blev mere og mere almindelige, gled Jannings ud af det amerikanske rampelys pga. hans meget kraftige tyske accent. Jannings vendte tilbage til Tyskland og medvirkede under 2. verdenskrig i flere nazi-propagandafilm. Grundet disse film, blev han tvunget til at trække sig tilbage og bosætte sig i Østrig efter krigen. Han døde af leverkræft i 1950 - 65 år gammel.


OSCARHISTORIK:

1928

Vandt for Bedste Mandlige Hovedrolle i The Way of All Flesh og The Last Command


Ingen kommentarer:

Send en kommentar