torsdag den 3. februar 2011

PORTRÆT: Janet Gaynor



Navn:
Janet Gaynor

Fødselsnavn: Laura Augusta Gainor
Fødselsdato: 6. oktober 1906 (Philadelphia, USA)
Død: 14. september 1984 (Palm Springs, USA)
Højde: 152 cm

Som barn flyttede Janet og hendes forældre til San Francisco, og da Gaynor så selv skulle flytte hjemmefra, valgte hun at tage til Los Angeles. Det var her hun besluttede sig for at prøve kræfter med skuespillet. Der gik ikke længe før hun fik sin første store rolle i The Johnstown Flood, som 20-årig. Rollen gjorde hende til et varmt navn i Hollywood, og hun fik store roller i flere film i de kommende år. Hendes flotte præstationer gav hende i 1928 en Oscar for Bedste Kvindelige Hovedrolle i 7th Heaven, Street Angel og Sunrise: A Song of Two Humans, hvor hun spillede henholdsvis prostitueret, cirkusballerina og bondekone. Dengang blev man tildelt en Oscar for sine præstationer gennem året, og altså ikke for én præstation i en enkelt film. Hun var i øvrigt den første nogensinde til at vinde en Oscar for Bedste Kvindelige Hovedrolle.
Gaynor var en af de få, der klarede overgangen fra stumfilm til talefilm, og fortsatte med at levere flotte præstationer gennem 1930’erne, som i 1937 gav hende endnu en Oscar-nominering for hendes hovedrolle som håbefuld og naiv bondepige med en skuespillerdrøm i A Star is Born. Janet Gaynor døde i 1984, som følge af en lungebetændelse, 77 år gammel. Hun nåede at medvirke i 61 film og derudover 4 tv-serier.

OSCARHISTORIK:

1928
Vandt for Bedste Kvindelige Hovedrolle i 7th Heaven, Street Angel og Sunrise: A Song of Two Humans


1937
Nomineret for Bedste Kvindelige Hovedrolle i A Star is Born

Ingen kommentarer:

Send en kommentar